-Det er guld værd!

23.06.2015 /

Fra venstre til højre:

Kristian 10 år, Benjamin 10 år, Cecilia 12 år og Liljan 9 år. Disse dejlige unge mennesker har nu snart været igennem Firm Foundation 2 gange i løbet af de sidste 3 år. Den anden gang de kom igennem materialet har virkelig vist hvor meget de har forstået af de grundlæggende ting i Guds Ord. WAW det er det mest spændende jeg har været med til!!!!!

Læs videre og hør selv, hvad de har fået ud af det. Jeg bad dem skrive lidt ned, hvad de har lært.

Kristian: Bibelen er Guds Ord og det er sandt, der er rigtig gode vers i den som gør en glad og det kan frelse en, hvis man tror på det som står. Gud kan ikke lyve eller synde. Han holder altid hvad han lover og gør hvad han siger. Gud er kærlig, fredelig, perfekt, stærk, han findes i virkeligheden, treenig (Gud Faderen, Gud Sønnen og Gud Helligånden) og han sendte Sønnen ned for at dø på korset for at frelse mig. Mennesker har en ond natur og er syndere, adskilt fra Gud. Syndens løn er døden (Evig adskilt fra Gud) Jesus blev nød til at dø for at tage vores straf. Det er vigtigt at TRO fordi ellers kan vi ikke være sammen med Gud.

Benjamin: Jeg har lært mange bibelvers fra bibelen og jeg får så mere fra bibelen. Jeg har lært at Gud er treenig og er den almægtigste af alle i Himmelen og på jorden og universet og at han skabte menneskerne med en fri vilje. Jeg har lært at mennesket er nogle syndere og er evig fortabt, hvis ikke de tror på at de er syndere og at Jesus betalte den straf for dem. Syndens løn er døden.

Cecilia: Bibelen er Guds Ord og den er sand! Alt der står i den er sandt. Ikke bare halvdelen men det HELE!! Gud er god, kærlig, retfærdig, treenig, evig, han ved ALT, holder altid sit løfte, han kommunikere med mennesker, størst, vigtigst, den højeste autoritet, Hellig, forlanger DØD som straf for synd, har al magt intet er umuligt for Ham, nådig og trofast, han gør ALTID hvad han siger, forandre sig aldrig osv. Satan er ond, morder, bedrager, kan ikke tale sandt, og er imod GUD og mennesker fordi Gud elsker mennesker, gør alt for at mennesker ikke skal høre om Guds Ord og da slet ikke blive frelst, osv. af onde ting. Vi er fortabte syndere og har mistet herligheden fra Gud. Vi har brug for frelseren, vi har brug for Gud, vi kan ikke gøre noget rigtigt uden Gud. Gud har lovet en frelser fra begyndelsen. Evangeliet er Jesu fødsel, korsfæstelse, begravelse, opstandelse og himmelfart.

Liljan: Jeg har lært at Bibelen taler sandt, at Jesus Kristus døde og opstod fra de døde. Bibelen er Guds Ord. Gud er en trofast Gud og Hellig Gud, Han er tre enighed, Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Gud er alle 3. Mennesket er syndere og kan ikke holde de 10 bud. Satan lyver om alt hvad han kan finde på. F.eks. religion og han vil være højere end Gud. Evangeliet er Jesus Kristus døde på korset for mig og opstod igen. Jesus Kristus er Guds Søn. At Gud altid holder hans løfter at Jesus Kristus er den lovede frelser.

Disse 4 kommer trofast hver torsdag lige efter skole og vi sidder tit i 1 til 2 timer og snakker om lektionen. De har altid svaret på de spørgsmål der er til hver lektion. Jeg kan se hvordan de nyder det, og glæder sig til det bliver torsdag igen. Jeg har lige nogle kommentar jeg vil dele med jer.

Vi havde om Jesus der blev fristet i ørkenen. Så tegnede vi denne tegning: 

Grøn mand: Synder, født 1 gang og har en ond natur, åndelig død.

Blå mand: Frelst, født 2 gange og har den gamle onde natur og en ny natur, åndelig levende. (Helligånden iboende).

Gul mand: Jesus i et legeme (som Kristian tegnede på med sorte rundt om), har kun Helligånden.

Nu kommer Satan og frister. Det er de grønne pile, og vi bliver fristet ude fra. Hvad sker det så? spurgte jeg. Først den grønne mand. Ja han bliver fristet og hvordan reagere han? Svar: ”Han vil og kan kun reagere med sin onde natur, og det er kun ondt, som kommer ud af ham. Han kan ikke andet” Ja det er rigtigt og så har vi den blå mand som er født på ny og har fået en ny natur i sig. Hvad sker der så når satan kommer og frister ham ude fra? Svaret der kom med det samme: ”Ja han kan VÆLGE!!!” Sådan jeg klappede i mine hænder og var ovenud glad for det svar ”Han kan vælge”!!!! Vi har fået vores frie vilje til at vælge og nu kan vi vælge noget andet end at bruge vores medfødte onde natur. Vi har fået en ny natur og det er Helligånden vi kan vælge at sige til ”Vil du gå ud og lukke døren op for den som banker på”. Vi kan lade Helligånden styre vores handlinger så det bliver som Gud ønsker vi skal være. Vi kan jo ikke selv, det så vi lige med den grønne mand. Vi er sat fri for de bånd der bandt os til den onde natur. Og så har vi Jesus. Hvad sker der med Ham når satan kom og fristede Ham? Svar: ”Ja han kan ikke synde for han har ikke den onde natur. Han er Gud” Og her var det at Kristian tog den sorte tus og tegnede et legeme omkring Jesus for at forklare, at han havde et legeme lige som os, at han også var sand menneske, men at det som er indeni er GUD der aldrig kan synde!  

En anden lektion vi havde læste vi i Markus 1 vers 21-22 da Jesus kom ind til Kapernaum og underviste i synagogen på en sabbat. Vi havde lige snakket om hvad en synagoge er, at det er et sted jøderne samledes for at få læst det gamle testamente op og at de skriftkloge var dem der prøvede at forklare hvad der stod. Nu læser vi så de  to vers igennem. ”Så kom de til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik han straks ind i synagogen og underviste. Og de blev slået af forundring over hans lære; for han lærte dem som en, der har myndighed, og ikke som de skriftkloge”. Lige som vi havde læst dette kom der på engang ud af de to pigers mund: ”Bare det var mig der fik undervisning af Ham”!! Da måtte jeg atter klappe og hoppe i stolen. WAW JAY og det var fantastisk at opleve, hvordan lige i det vers i denne stund at Jesus rent faktisk underviste dem lige der. De ønskede af hjertet at blive undervist af Gud og det var ikke noget jeg havde nævnt eller sagt noget om. De læste det fra Guds Ord og Gud talte direkte til dem ved at de læste dette vers og fik det store ønske at blive undervist af Ham.

Hvis det ikke er en oplevelse at tage med sig til evigheden ved jeg ikke hvad der er godt at tage med. Altså det er guld værd at undervise og se og høre hvordan Gud arbejder i de menneskers liv. Jeg kan kun på det kraftigste anbefale at fortælle om Jesus videre til din næste og se hvordan Han (GUD) arbejder. For som der står i Johannes 1:12-13 Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem der tror på hans navn; der er ikke født af blod (Altså jeg kan ikke frelses fordi mine forældre er frelst), ikke af køds vilje (Altså jeg kan ikke frelse mig selv), ikke af mands vilje (Altså en anden kan ikke frelse mig), men af GUD. (Det er kun Gud som frelser og han som gør det hele, vi kan intet gøre i os selv, vi skal kun TRO)

Tak fordi jeg måtte dele lidt fra Bibelskolen for børnene med dig. Håber det er til opmuntring for dig at se hvordan Gud arbejder!! Det er HAM der gør det HELE!!

Kærlig hilsen

Ane Sivertsen

Comments are closed.

n@w-nov11_Cover-105x160

envelope

Left Menu Icon